Danskfagets metoder og teorier som model + tekstforklaring

                  Teksten=trekanten   -   konteksten=cirklen udenom trekanten

Kort oversigt over litteraturteorier og metoder:
 

Kontekst – tekst relationen

Teorier kan handle om samspillet mellem teksten og dens kontekst (dvs. historien, de økonomiske, sociale, politiske og kønsmæssige forhold, traditioner for litteraturen, kulturen i bred forstand, tro og forestillinger i tiden mv.)

Hvis man tror at de ydre forhold påvirker teksten, taler man om materialisme. Tror man modsat at det er tekstens idéer der skaber de ydre forhold, taler man derimod om idealisme. Somme tider beskriver man relationen som en årsag~virkningsrelation, dvs. determinisme. Andre gange opererer man med gensidighed og vekselvirkning, dvs. dialektik.

Typiske teorier inden for kontekst ~ tekst relationen ser man inden for den biografiske metode (forfatterens liv afspejler sig i værket), Yderligere teorier der inddrager kontekstens betydning er teorier vedrørende samfundsforholdenes udvikling (marxisme), kønsforholdenes udvikling (feministisk litteraturkritik) og naturlovenes betydning (fx som beskrevet i psykologiens (Freud, Jung, Adler, Maslow) teorier). Ligeledes kan diskursanalysens udredning af tekster som magtstrukturer nævnes. Til sidst må også medtages den klassiske forestilling om at et værk er påvirket af tidens litterære strømninger (litteraturhistoriens ’-ismer’).
Litteratursociologiens discipliner arbejder også med kontekst-tekst relationer.

Teksten som kommunikation:
Forholdet mellem afsenderenværket/tekstenmodtageren kan analyseres på forskellige måder. Der kan lægges vægt på en analyse af afsenderens hensigter (intentionalitet, fx i talehandlinger) eller tekstens effekt på modtageren. Endvidere kan tekstens medie, kodning og spredning analyseres. Tekster kan opdeles i fiktions – og non-fiktionstekster, der begge kan underopdeles i en række genrer. 

Teksten som autonomt system:
Der er mange traditioner for at se teksten som en helhed (organisme, struktur), der kan behandles uafhængigt af kontekst og afsender- og modtagerforhold. Arbejdet med teksten drejer sig her typisk om at finde frem til tekstens skjulte (dybde-)struktur og indre sammenhæng (kohærens (=drejer sig om forbindelsen mellem de forskellige dele eller afsnit i en tekst) og kohæsion (=den grammatiske sammenhæng)). Hertil gives der en række modeller, skemaer og metoder inden for arbejdet med litteratur: Offentlighedsmodellen, diverse psykologiske modeller (fx Freud, Jung, Adler, Maslow, Transaktionsmodeller), forløbsmodeller (fx berettermodellen), konfliktmodeller (fx Aktantmodellen) 

Tekstteorien der handler om relationen mellem teksten og læseren:
Da det er almindeligt kendt at der ikke er facitlister til forståelse af især skønlitteratur, har forskellige teorier beskæftiget sig med læserens tekstarbejde ud fra den forestilling at teksten kun bliver til i selve arbejdet med den, fx under læsningen og fortolkningen. En lærer og en elev har derfor ikke nødvendigvis læst den samme tekst, selv om de har været enige om hvilken tekst de skulle læse. Det drejer sig her om teorier om reception og dekonstruktion.

Læs videre i kompendiet..