Skriv sammenhængende!

 

 

Det handler om overbinding eller sammenhæng i tekster. Det er noget, der er med til at skabe den røde tråd,

og som er meget vigtig.

 

Arbejdsopgave: Placer nedenstående linjer (mærket  A- E) i rigtig række følge.

Se herefter på, hvorfor der er en naturlig indre sammenhæng mellem linierne.

 

A      mens de venter på at blive rigtig store myg med vinger og det hele

B      dér har myggemoderen lagt sine æg

C      myggene begynder deres liv i vandet

D      som klækkes og bliver til små livlige myggelarver

E      de vimser rundt i vandet og laver ballade

 

 

Husk at sætninger helst ikke skal være over 3 linier i længde. Det er ikke læservenligt, og risikoen for, at noget går galt, er langt større!!


Svar:

Þ (C,B,D,E,A):

 

1.     myggene begynder deres liv i vandet

2.     dér har myggemoderen lagt sine æg

3.     som klækkes og bliver til små livlige myggelarver

4.     de vimser rundt i vandet og laver ballade        ® tidsaspekt binder sammen

5.     mens de venter på at blive rigtig store myg med vinger og det hele

 

Den dygtige skribent fornemmer tekstkædens enkelte led og forstår at koble dem sammen både logisk og ”med øret”. Hvis en tekst ikke hænger sammen optræder der bump i læsningen.

 

 

Korrekt sprog

 

 

Fejl man ikke må begå:

 

·        R-problemer: Argumentere/argumenterer, læreranstalt

·        Dobbelt eller enkelt konsonant: kontrollere, akademikker

·        Stort eller lille begyndelsesbogstav: men på Universiteterne

·        Deling af ord ved linieskift: malp-laceret, uans-varlig

·        Et eller flere ord: i forbindelse med arbejdet havde vi et fælles skab, afløsnings opgaver

·        Apostrof: Freud’s teorier, instituttet´s nye studerende

·        Punktum i stedet for komma (sætningsafgrænsning)fokus har flyttet sig fra teorien som faktor for positiv psykoterapi. Til at det er forholdet mellem parterne der…

·        Upræcise henvisninger: de studerende skal læse 6 bøger i grundforløbet som de ikke kender i forvejen

 

 

Derfor:

·        Erkend jeres sprogproblemer og gør noget ved dem. Ofte er det måske kun et enkelt
eller få af ovenstående punkter, man har problemer med.

·        Bliv færdig med opgaven lidt før og læs den igen efter den har ”hvilet” lidt.

·        Få også andre til at læse korrektur på opgaven.

·        Læs også opgaven højt.

·        Læs gamle opgaver igennem.

 

De fejl, der ofte optræder, kan deles op i to kategorier:

 

   

Brud på retskrivningsreglerne

 - Et eller to ord, tegnsætning, bøjning, r-endelser

 

Brud på den gængse brug og betydning

 - ordforveksling, præpositionsforveksling, m.m.

 

 

Et eller to ord – tommelfingeregel 1

·        Sig ordet højt i en anden form end det har, og hør hvilket ord man sætter endelse på.

Hvis det er det sidste ord, der får en ny endelse, skrives de to ord sammen til et ord

 

Eks. versioner, der er færdigrettede

 

En gymnasieuddannelse fordi den bøjes ”De gymnasieuddannelser er gode”

En gymnasial uddannelse fordi den bøjes ”De gymnasiale uddannelser er gode”   

 

Et eller to ord – tommelfingeregel 2

·        Sig ordet højt.

Kun hvis der er det samme tryk på begge ord, skrives det i to ord.

 

Eks. han er gift med en fransklærer (en lærer der underviser i fransk) og så han er gift med
 en fransk lærer
(en lærer der er født i Frankrig)

 

Ukorrekte sammenskrivninger findes næsten altid i forbindelse med præpositionen (forholdsordet)

 

”i” Þ i dag, i alt

ud fra, a conto, på ny m.fl.

 

De skal altid skrives i to ord.

 

Uden for eller udenfor?

 - det er afhængig af konteksten

 

 

Et eller to ord – tommelfingerregel 3

 

·        Der skrives i et ord når der ikke er en styrelse (f.eks. døren)

 

Han stod udenfor

Hunden gik bagefter

 

Men i to ord når der er en styrelse:

 

Han stod uden for døren

Hunden gik bag efter sin herre

 

 

Ét eller to ord?

 

·        Sammensatte substantiver (navneord) skal skrives i ét ord

·        Når to ord tilsammen styrer noget (dvs. når de bruges som præpositioner), skal de skrives i to ord,
f.eks. De bor neden under os. Når de ikke styrer noget (dvs. når de bruges som adverbier), skal de skrives i ét ord, F.ek.s De bor nedenunder.

-         bemærk især at disse forbindelser skal skrives i to ord når de styrer noget: bag ved, frem for, inden for, over for, ud over.

Bagefter eller bag efter

Man skriver i to ord nar bag efter har en styrelse (det eller de ord der er knyttet til forholdsordet), eller når styrelsen ikke står lige efter forholdsordet, f.eks.

  • de kørte bag efter lastbilen hele vejen
  • han er lidt bagefter

 

1.      Hunden gik bag efter sin herre

2.      Sin herre gik hunden bag efter

3.      Hunden gik bagefter

4.      Mine venner gik hjem tidligt fra festen. Vi gik bagefter ← styrelsen skal være i samme sætning

5.      Vi spiste først, bagefter gik vi i biografen

 

                                               Apostrof?

 

·        På forkortelser (uden forkortelsespunktum) – hun er hf’er, men Kbh.s indbyggere

·        På tal – det minder om 60’erne og VOK92’s formand

·        På bogstaver – r’erne blev udtalt tydeligt

·        Man bruger apostrof alene eller apostrof + s i genetiv (ejefald) når ordet slutter på s,x eller z

 

 

f. eks. Max’ bil eller Max’s bil

 

                                    Bøjning af personlige pronominer - tommelfingerregel

·        Pronominer der står som grundled i sætningen, skal ikke bøjes

f.eks. Brandes og han var uenige

·        Alle andre placeringer skal bøjes i akkusativ

f.eks. når pronominet er objekt (genstandsled) – Vi inviterer dem der sidder alene.

f.eks. når pronominet kommer efter en præposition (forholdsord) – For dem der afslutter BA.

 

       

R-endelser

Denne type bøjningsfejl skyldes, at man ikke kan høre på talesproget, om der skal tilføjes r, når der står –re lige før.

 

r-endelser i verber – tommelfingerregel 1

 

·        ”at” foran et verbum betyder: tilføj aldrig –r – f.eks. jeg valgte at kommentere

·        når verbet står som udsagnsled i nutid, betyder det: tilføj næsten altid –r

f.eks. vi analyserer digte

 

 

r-endelser i verber – tommelfingerregel 2

·        Indsæt et andet verbum, f.eks. ”gå” eller ”prøve” – og hvis det får –r på i den aktuelle sætning, så skal ”kommentere” og ”analysere” og lignende også have det

 

Han går = han kommenterer

Han vil gå = han vil kommentere

 

 

r-endelser i substantiver med flere stavelser - tommelfingerregel

·        Substantiver med flere stavelser tilføjes ”-er” i flertal når den sidste stavelse har en trykstærk vokal og slutter på –r

 

Papirer                                            og derfor også                                      papirerne

Kontorer                                                                                                      kontorerne

Husarer                                                                                                        husarerne

Geværer                                                                                                       geværerne

 

 

Ubestemte stedord: nogen/noget/nogle

 

Noget og nogle bruges tillægsagtigt (lægger sig til et andet ord)

 

Noget bruges om et eller andet man ikke kan dele op i enkeltdele - ikke kan tælle:

Eksempler:

noget kaffe

noget mel

noget rart

noget uhyggeligt

noget energi

noget vrøvl

noget øl

noget sukker

og noget man slet ikke ved, hvad er:

Eksempel:

Jeg ved ikke noget

Jeg kan ikke se noget

 

Nogle bruges om et eller andet der kan deles op i enkeltdele - tælles:

Eksempler:

nogle blyanter

nogle venner

nogle øl (= nogle flasker øl)

nogle stykker sukker

 

Nogen bruges om én eller flere personer, hvis man slet ikke ved hvem eller hvor mange der er

Nogen bruges også i spørgende, benægtende og betingende sætninger, hvor man ellers ville have brugt nogle

 

Eksempler:

Spørgende Har du nogen penge? (Svar: Ja, her er nogle penge)

Benægtende  Jeg fik ikke nogen kager (Svar: Nu skal jeg nok give dig nogle kager)

Betingende Jeg vil gerne have appelsiner, hvis der er nogen. (Svar: Der er nogle appelsiner i skålen).

 

Men hvis man normalt ville bruge noget, heder det stadig noget:

Eksempler:

Spørgende  Har du noget mælk? (Svar: Ja, her er noget mælk)

Benægtende                Jeg fik ikke noget kartoffelmos (Svar: Nu skal jeg nok give dig noget kartoffelmos)

Betingende                  Jeg vil gerne have slik, hvis der er noget. (Svar: Der er noget slik i skålen)

 

Problem: I talesprog siger man aldrig nogle, men nogen i stedet for.


 

 

 


 Komma

 

 

I juni 2004 blev de to kommasystemer slået sammen til ét system. Der er altså ikke længere nogen opdeling i nyt komma og traditionelt komma.

Et hovedprincip i det nuværende danske kommasystem er at der altid skal sættes slutkomma efter en ledsætning (bisætning). Foran ledsætninger er det derimod valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej. Dansk sprognævn anbefaler at man dropper startkommaerne. HUSK i hvert fald at være konsistent i jeres kommasætning.

 

Gør sådan når du sætter komma

 

  1. Mellem helsætninger

Sæt komma mellem helsætninger:

Lyset gik ud, og musikken stoppede

Vi glæder os meget, for med Kurt blandt gæsterne er der altid gang i den.

 

  1. I opremsninger

Sæt kommaer i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller

Middagen bestod af suppe, fisk, steg og kage

Hun luftede sin lille, angrebslystne skødehund

Vi ses tirsdag, onsdag eller torsdag

 

  1. Ved tilføjelser

Sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser:

 

Køb lidt snacks, f.eks. popcorn, hvis du skal i Brugsen.

Det er nu smart med en mikroovn, bl.a. når man midt om natten får lyst til popcorn.

Han holder på sit, også selvom alle andre er uenige med ham.

 

 

  1. Ved apposition

Sæt komma omkring en apposition (et parentetisk navnetillæg)

 

Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

Hendes bror, firmaets bedste sælger, blev fyret i går.

 

  1. Foran men

Sæt som hovedregel komma (eller et andet tegn) foran men

 

Hun ville ringe senere, men hun har ikke gjort det endnu.

 

Det er dog valgfrit om man vil sætte komma foran men hvis der ikke kommer en sætning (med subjekt og verbal) efter ordet.

 

Hun ville ringe senere(,) men har ikke gjort det endnu.

Han kører langsomt(,) men sikkert.

 

  1. Efter ledsætninger (slutkomma)

Sæt altid slutkomma efter en ledsætning (bisætning)

 

At de var utilfredse, var ikke så sært.

Hvis reglerne bliver overholdt, er vi villige til at spille videre

Hvis I lover at reglerne bliver overholdt, er vi villige til at spille videre.

De lovede at reglerne ville blive overholdt, og at de ville opføre sig ordentligt.

De af jer der overholder reglerne, er velkomne til at fortsætte spillet.

 

En ledsætning kan godt være led i en anden ledsætning:

 

Selvom det var mørkt(,) da vi tog hjem, gik vi til fods.

I eksemplet er ledsætningen da vi tog hjem led i den overordnede ledsætning selvom det var mørkt da vi tog hjem. Den overordnede ledsætning er derfor først slut når den indgående ledsætning er slut.

Kend dine ledsætninger

 

Den indeholder et verbal (bolle), et subjekt (kryds) og er f.eks. subjekt, objekt (genstandsled) eller adverbial (billede) i en anden sætning

 

Ikke-prøven

En sætning der kan have et ikke foran verbalet, er en ledsætning.

 

Selvom det (ikke) regnede, tog vi bussen.

 

Ekko-prøven

Dér hvor en foranstillet ledsætning slutter, kan man tit indsætte et sammenfattende ”ekko-ord” (f.eks. så, da han ,der ,de)

 

Selvom det var mørkt da vi skulle hjem, (så) gik vi til fods.

 

Signalordsprøven

De fleste ledsætninger starter med et af følgende småord (konjunktioner mv.) → signalord:

 

at, som, der hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.), da, efter at, end, fordi, eftersom, før, førend, inden indtil, mens, når, om, hvorvidt, hvis, dersom, såfremt, selvom, skønt, medmindre, som om, idet, så at, således at.

 

 

 

 

 

 

7.      Foran selvstændige (parentetiske) ledsætninger (slutkomma)

Sæt komma foran (og efter) parentetiske relativsætninger og andre selvstændige ledsætninger (bisætninger), dvs. foran ledsætninger som (næsten) lige så godt kunne have stået i parentes.

 

Vi skal, som I måske allerede ved, til Sydfrankrig næste sommer.

Mine forældre, der aldrig før har været udenlands, rejser til Rom i påsken.

De kom halvanden time for sent, hvad der ikke overraskede os spor.

Han bestod eksamen, om end det gik dårligere end han havde forventet.

 

 

 


Opgaver med noget, nogle og nogen

 

Han havde fået _________ gaver til sin fødselsdag, men det var ikke  _______ af dem han havde ønsket sig.

Han havde spist ___________ lagkage og drukket __________ kakao med sine forældre.
Nu sad han og ventede på, at der skulle komme ____________ venner, så de kunne få ___________ bajere.
Men der kom ikke ________. _____________ tid efter ringede det på døren. "Kommer der __________ nu?" tænkte han.
 "Jeg må hellere se efter om der er  ________ . Det ville altså være meget sjovere, hvis der kom  _________". Han kunne høre der stod  ________ udenfor. De sagde ___________, men han kunne ikke høre, hvad det var. Da han lukkede op, kunne hans se, det var _______________ af kammeraterne
 fra arbejdet. De havde ______________ flasker i en bærepose, og så gav de ham en kasse med _____________ i. Det gjorde ikke _______________ , at han havde skullet vente så længe, for nu skulle de have ___________sjov.

 

Sæt kommaer i følgende sætninger:

 

1.            De faktiske regler har betydning for hvilke reger der skal anvendes.

2.            Når jeg ikke har sat komma foran ledsætninger er det fordi jeg følger Sprognævnets

         anbefaling

3.            De ville foretrække at han kom frem for at han blev hjemme

4.            Kortet åbnes ved at man afriver randen.

5.            Den er flot men dyr at købe til sig selv

6.            Jørgen tog mig på ordet og kom lidt efter og han så ud til at have det godt.

7.            Det man kan være i tvivl om er om denne sætning skal analyseres således:

8.            At han ikke passer ind i klassen er efterhånden klart for enhver.

9.            Krigen startede som de fleste ved i 1939.

10.        Man kommunikerer f.eks. via mail telefon og postvæsnet på øen

 


Opgave: Et eller to ord? – er følgende sætninger korrekte?

1.      Jeg stod uden for og ventede på ham.

2.      Huset lå bag ved fabrikken.

3.      Vi går indenfor!

4.      Vi stod forrest i rækken, og de andre stod bag ved.

 

Opgave i r-endelser på verber

1.      (at reagere) Hun _______________ meget voldsomt

2.      (at identificere) Det er ligesom at ______________ sig med en hund, sagde hun.

3.      (at gå) De har det dejligt sammen og _________ lange ture.

4.      (at reparere) Håndværkeren _________________ husets tag.

5.      (at lære) Det er vigtigt at vi __________ meget på gymnasiet