Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002

 

Arbejdsspørgsmål.

 

Forfatteren

Søg oplysning på nettet om Erling Jepsen

Genre

Værket er (formentlig) en roman. Find ud af hvilke romanundergenrer der findes mhp. en fastlæggelse af denne romans genreforhold

Tid

Find spor i romanen efter a) historisk tid (romanens samtid), b) andre tider der har betydning (livets tid, årets tid, døgnets tid)

Sted

Overvej om der er steder der har særlig betydning, fx  modsætningen land ~ by.

Miljø

Overvej om den sociale skala (høj social status – lav social status) anvendes.

Handling, Komposition

Gå til oversigten

Overvej hvor lang tid handlingen strækker sig over.

Overvej hvilke elementer der driver handlingen frem og hvilke der bremser.

Overvej om berettermodellen kan anvendes til at beskrive romanens handling.
Flash backs – flash forwards?

Personerne

Grovsorter de medvirkende i hovedpersoner og bipersoner.

Udfyld aktantmodellen.

Overvej om hovedpersonerne er det fordi de fylder mest eller fordi de er omdrejningspunkter.

Overvej om personerne er ’round’(= 3-dimensionale) eller ’flat’ (2-dimensionale).

Karakteriser de væsentligste personer i familien (far, mor, jeg, Sanne, Asger, evt. ud fra overordnede begreber som fx gode – onde, (u-)ansvarlige – (u-forudsigelige osv.

Fortælleren

Fortællertid: Historien er fortalt i nutid. Hvilken effekt har det? Hvorfor ikke i datid?

Fortælleren: Hvorfor har forfatteren valgt at bruge en 1. personfortæller?

Er fortælleren (altid) (u-)pålidelig?  Hvornår synes fortælleren at have mer- eller mindreviden end andre, både i forhold til andre personer i værket og i forhold til læseren? Er der ting som fortælleren ikke har forstået?

Billedsprog

Bogen er generelt meget realistisk, men overvej om der optræder ting der har billedlig eller symbolsk betydning.

Kasketter (øvrig hovedbeklædning)?

Skytsengle?

Sprog, stil

Bogen er naturligvis præget af at være fortalt af en 11-årig. Find eksempler på hvordan hans alder udfolder sig i sproget – og eksempler på at han formulerer sig atypisk for sin alder.

Motiv

Motiv kan defineres som en grundsituation der udfoldes i forskellige variationer.

Find eksempler på følgende grundmotiver:

Røvfuld: Hvem får og giver ’røvfulde’ og hvad forstås der ved det?

Dødsfald: Hvem dør og begraves i dette værk?

Hvor trues med/evt. anmeldes til politiet?

Tema

Prøv at formulere værkets grundlæggende tema, evt. via begrebspar der udfolder modsætninger.

Anmeldelser

Gå ind via skolens hjemmeside på Infomedier/Anmeldelsesdatabasen og find anmeldelser af romanen. Hvad fremhæver anmelderne? Tag stilling til disse anmeldelser.

Aktantmodellen

 

Giver                                                 Objekt                                                              Modtager                                                  

                                           

                                                                

Hjælper                                           Subjekt                                                               Modstander

 

 

Berettermodellen (lånt fra denne webside)

 

Et vigtigt element i dramaturgien er opbygningen af en fortællestruktur. Undervisere tilrettelægger typisk deres timeforløb med, hvilke aktiviteter der skal ske hvornår, og en forelæser opbygger sin forelæsning med en indledende præsentation af problemstillingen, en udfoldning af emnet og en afsluttende konklusion eller opsamling.

På faktaområdet er den journalistiske trekant en ofte anvendt berettermodel: De vigtige og centrale informationer først, dernæst en udbygning af informationerne med gradvist faldende væsentlighed – baseret på at redaktøren kan beskære artiklen bagfra.

Forelæsningsmodellen, som vi også kender fra det videnskabelige essay, er bygget over en fiskemetafor:
I hovedet har præsentationen af problemet, kroppen udgøres af den uddybende argumentation, og halen udgør opsamlingen. Er der tale om et gennemført og velargumenteret forløb slår fisken med halen!

Den klassiske dannelsesroman er bygget op over tretrinforløbet hjem – ude – hjem, eller i mere overført forstand: orden – kaos – orden.

To berettermodeller med udgangspunkt i fiktionsberetninger har fået en stigende betydning i dramaturgien, nemlig den såkaldt klassiske berettermodel og den såkaldte bølgemodel.

Den klassiske berettermodel
Den klassiske berettermodel bygger beretningen op over en stigende intensitet frem mod et klimaks:


Anslaget giver en antydning af hvad indslaget handler om, fungerer samtidig som en krog for at få fat i brugeren.

Præsentationen fastlægger hvem, hvad, hvor, hvornår - samt fastlægger grundtemaet i den konflikt beretningen er bygget op over. I didaktiske sammenhænge anvendes også begrebet ”en tricker” om anslag og præsentation.

Uddybningen udfolder beretningen med baggrund til at forstå bl.a. personer og tematik, dvs. supplerer hv-ordene ovenfor med et hvorfor.

Point-of-no-return er det punkt hvor konflikten er færdigetableret og brugerens identifikation dermed er etableret – brugeren er nødt til at få slutningen med.

Konfliktoptrapningen er ofte det længste afsnit i beretningen: her foregår typisk kampen mellem det gode og det onde, jagten på offeret eller forbryderen intensiveres osv – tid indgår ofte som et centralt dramaturgisk delelement.

Klimaks er det delforløb hvor spændingen udløses.

Udtoningen kan bla. anvendes til at sætte historien i perspektiv – vi kan som i dannelsesromanen være tilbage ved udgangspunktet med ny erkendelse, eller historien kan placeres i en fortsat livscyklus.

Bølgemodellen
Bølgemodellen er en alternativ berettermodel, hvor vægten mere ligger på at komme rundt om emnet. Fremdriften ligger ikke i spændingen, men i højere grad i udforskningen.



Bølgemodellen indeholder derfor ikke et point-of-no-return, men gennemløber en række uddybningsfaser, evt. bundet sammen med et mellemspil. Modellen kaldes også for den cirkulære berettermodel eller spiralmodellen. De enkelte mellemspil/uddybninger kan i sig selv være bygget op over den klassiske berettermodel og dermed sikre fremdriften på delniveauet.

Gruppedannelse:

 

Gruppe

Deltagere

Opgave

1 (3)

Sidsel, Stine, Thor, Henriette, Johannes

Forfatteren, Genre, Anmeldelser

2 (4)

Sana, Lasse, Søren L, Nickie, Jacob L

Tid, Sted, Miljø

3 (5)

Thomas, Søren J, Simon Lys., Anne-Mette,

Handling, Komposition

4 (6)

Andreas, Dan, Michael, Mia, Marco,

Personerne

5 (7)

Serena, Christoffer, Jacob R., Simone

Fortælleren

6 (1)

Dennis, Trine, Hans Henrik, Simon S

Billedsprog, Sprog, Stil

7 (2)

Christina, Kasper, Rodmund, Frank

Motiv, Tema

 

Gruppe 1 arbejder primært med gruppens opgave, og dernæst sekundært – mhp. kritik, spørgsmål, kommentarer – med gruppe 3’s opgave. Tilsvarende med de andre grupper.

 

Romanens handlingsforløb i stikordsform:

 

Kapitel 1: Ordenes magt

Ordet sædvane. Det ny tv-apparat.  Dansk og tysk tv. Sangaften om lørdagen. Sammenstødet med slagter Budde. Skolen – frk Port. Glansbilledet – Tarzan. Annettes død og begravelse. Fars tale, fortællerjegets assistance under talen. Folks reaktion (Buddes søster, mor).

 

Kapitel 2: Den røde sofa

Mors kritik af talen. Mor og aftenbønnen. Mors erfaringer som fødselshjælper for grise. Mors fortid. Tyskerbedstes røde sofa. Far har behov for Sannes trøst. Forsoning mellem mor og far. Fars armtrick. Sanne kæreste med købmand Frisks søn. Sannes stuearrest. Tyveriet af 2-kronen. Besøget hos Roberts mor. De letpåklædte cykelpiger, motorbøllerne og flaget på halv stang.

 

Kapitel 3: Farmen

Apotekerens begravelse – fars kiksede tale. Jeg trøster far ved at give ham anledning til at slå à to gange, sidste gang for at være fræk. Storebror Asger hjemme på besøg. Forsøg fra Fortællerjeget på at skabe god stemning via Sanne. Asger giver far en røvfuld. Kaninerne fra der Warming med de tyske koner. Råd om kaninavl (hunnen ind til hannen). Kaninparringen. Den vanskabte kaninunge.

 

Kapitel 4: Nogen døde?

Sanne om dokumentarfilmen. Lider Sanne af sindssyge eller høfeber? Mette, hendes fætter Klaus – leg med vand, og kaninfodringen glemmes. Klaus og Mette passes hos fortællerjegets familie (luftgeværet, Buddes tyr). Religiøs samtale med frk. Port om sjæl, bla. hos dyr og gamle mennesker . Kaninsalget og fortjenesten – fars tiggeri. Faster Didde på julebesøg.

 

Kapitel 5: Julens glæde.

Faster Didde, Asger & kæresten med store tænder deltager i juleaftenen. Morens graviditet med Fortællerjeget genopfriskes. Julens Glæde-festen 1. juledag. Der Warmings død. Udlægningen af dødsårsagen (far, mor, Sanne).  Der Warmings begravelse. Far får tilbud om opstilling til menighedsrådet. Sanne spørger hvem der skal dø som den næste og nævner tante Didde. Tante Didde bliver alvorligt syg, og familien samles. Hun overlever, men siger højt at far skal være go ved sine børn. Fortællerjeget vil arrangere noget med Sanne mht. tante Didde, men Sanne er ikke i skole. Senere finder fortællerjeget tante Didde død i sit hjem.

 

Kapitel 6: Hr. Tarriel og dødslisten

En lidt tam begravelse af tante Didde. Fortællerjegets forslag om at udvide butikken. Udvidelsen af butikken giver mindre omsætning. Fortællerjeget ser nødvendigheden af en stor begravelse. Tarzan og ærkeenglen Gabriel Þ Hr. Tarriel. Dødslisten. Fortællerjeget mareridt (mor med hvid maske). Samtale med mor og senere Sanne. Deres fælles drøm om ildebranden i Bedstes hus. Bedste dør, far er utrøstelig, men lader sig alligevel trøste af Sanne på fortællerjeget opfordring. Bedste begravelse – far får opforing til t stille op til byrådet for Venstre. Fortællerjeget til middag hos skoleinspektøren: spagetti med pandekager og is. Mette til aftensmad med samme menu. Politiet meddeler at ilden på Bedstes hus var påsat.

 

Kapitel 7: Noget at skulle have sagt

Sanne forsøger at bekende drabene til landbetjenten, men får at vide af mor at hun skal først spise op. Fortællerjeget og Sanne afslører derefter at det var hr. Tarriel der slog bedste ihjel. Sanne indrømmer at hun har slået både tante Didde og Bedste ihjel.  Fortællerjeget og frk Port om bøn for Bedste og hendes morder.  Forældrene til fest hos viceborgmesteren, men Sanne og Fortællerjeget hygger sig hjemme. Frk Port ringer på døren. Sanne tilstår 2 mord over for forældrene, der sender hende til dr. Madsen Far kommer tilbage med en bevidstløs Sanne. Fortællerjeget sover hos Mor, og næste morgen vil Sanne ringe til Asger.. Sanne indlægges. Far og søn interviewes til avisen. Sannes sindssyge. Brevet fra Sannes psykiater.

 

Kapitel 8: Det hvide slot

Fortællerjeget forsøger forgæves at hæve sine penge i banken.  Med rutebil til Vojens og tog videre til Sønderborg (efter et fingeret tyveri af pungen i en telefonboks). Det store hvide slot med de sindssyge. Sanne. Fortællerjeget samtale med den kvindelige psykiater. Fortællerjeget stikker af. Flugten med Sanne i trillebør – hendes skulderskade. Sanne udstilles for børnene mod entré på 25 øre. Asgers værelse, men han er ikke hjemme.

 

Kapitel 9: Motorbøllerne kommer

Storbyen Sønderborg med fulderikker på bænkene, biograf, - overnatning hos én af fulderikkerne. Besøg hos Asger. Videre rejse – Hamborg eller Vojens? Hjemtransporten bag på motorbøllernes udborede knallerter. Kaffe og boller til bøllerne, siden hen landbetjent, tæsk og anholdelse for brandstiftelse. Røvfuld til Fortællerjeget.

 

Kapitel 10: Muldvarpen og staudebedet.

Far udtaler sig til pressen i anledning af anholdelsen af motorbøllerne. Fortællerjeget kortvarige heltestatus i skolen. Motorbøllerne frikendes ved retten. Sanne gentager sin tilståelse af mordene, men forældrene beder hende tie stille. Far kører Sanne bort igen.

Udspioneringen af den socialdemokratiske viceborgmester sammen med en dame. Mette deltager og røber dem. Fars udspørgen efter detaljer. Viceborgmesteren klager over fortællerjegets vindueskiggeri, og fortællerjeget straffes med en røvfuld. Konsekvensen i byrådet af afsløringen. Staudebedet i Dannebrogsfarver – muldvarpen. Landbetjenten med det anonyme brev, der afslører far.

Om selvmordet vha jagtgevær. Fars selvmord(-sforsøg) overværes af Fortællerjeget. Hr. Tarriels indgriben. Mælkekasketten kommer tilbage. Farens gråd og erkendelse af livets alvor. Moren og Fortællerjeget passer butikken. Ny avisartikel. Far som bankoopråber. Fortællerjeget nye dyr: kaniner og duer, der bla. udlejes til studenten fra Ribe. Mindre succes ved begravelserne pga. fortællerjegets bumser.