Herman Bang Ved Vejen

 

Læs om bogen her:

Fra litteratursiden.dk

                     

Herman Bang


Herman Bang. Kunsten at fange øjeblikkets glimt

Stemninger udmales og øjeblikke fastholdes i nuancerige sprogbilleder. Personers indbyrdes forhold skildres indlevet og nuanceret. Altsammen på den helt særlige måde, som er Herman Bangs. Han er en forfatter, vi skal genlæse for de gennemført detaljeret beskrevne billedudsnits skyld. Men i høj grad også for den særlige evne og psykologiske sans han har for indlevet at beskrive storbyens excentrikere og provinsens stille eksistenser. Den første type personer behandles fx i Fædra (1883) og Stuk (1887) og novellesamlingen Excentriske Noveller (1885). De stille eksistenser finder vi fx i Tunge melodier (1880), Stille Eksistenser (1886), Tine (1889) og Ludvigsbakke (1896). Så hvis Ved Vejen betager læseren, er der noget at gå videre med.

Bang eksperimenterede med og udviklede den litterære impressionisme. Han skrev romaner, noveller og journalistik. Blandt journalistikken kan findes reportager fra hospitalerne og fattigkvartererne, steder, som almindeligvis var skjult og gemt af vejen for offentligheden.


Begynd med mesterværket Ved Vejen (1886)
Novellen
Ved Vejen er efterhånden kanoniseret som Bangs hovedværk, og også i denne sammenhæng er den det værk, det anbefales at starte med som indgangsvinkel til forfatterskabet.

Stille Eksistenser
(1886) er titlen på den novellesamling, som hovednovellen
Ved Vejen indgår i. På grund af sit omfang har Ved Vejen efterhånden fået status som roman. De stille eksistenser er stærke, men socialt stækkede kvinder, og Katinka Bai, stationsforstanderfruen i Ved Vejen, er netop en sådan eksistens. Bang blev inspireret til romanen, da han så et kvindeansigt gennem vinduet fra en togkupe.

Åbningsbilledet i Ved Vejen er in medias res, hvilket er latin og betyder at teksten starter i midten af begivenhederne. Billedet er broget, fuldt af personer og foregår omkring lillebyens centrale kontaktflade til den store verden: stationen. Der sker en åbning af et stemningsbillede, som er blevet berømt for den impressionistiske fremstillingsform med glidende scenisk panorering og brudte replikker, der lader læseren blive præsenteret for personernes karakterer. Der er bemærkelsesværdigt ingen decideret handling i åbningsbilledet, men mange stemninger, og stilen er at registrere begivenhederne nøgternt uden at fortolke, hvilket er kendetegnende for den naturalistiske stil. At registrere objektivt som naturvidenskabens videnskabelige arbejdsmetode.

Ved Vejen
betragtes desuden som Bangs mest gennemførte impressionistiske værk. At det er impressionistisk, vil sige, at forfatteren beskriver små udsnit af en større helhed, hvilket omtales nærmere nedenfor. Handlingen er enkel, der er ingen stor dramatik eller indviklede intriger. Bang skildrer et umuligt kærlighedsforhold og udvælger desuden en række dagligdags handlinger og skildrer dem fintfølende og indlevet. Og også med en humor, der både kan være ironisk og sarkastisk.

 

Kort introduktion: http://www.almanak.dk/kultur/event/kanon/litteratur-ved-vejen.htm

Lidt grundigere intro: : http://www.e-poke.dk/bang_vedvejen.asp

Test:


Arbejdsspørgsmål til gruppearbejde:

 

Hvilken genre til hører ”Ved Vejen” – og begrund det ? Dannelses- eller udviklingsroman?

Hvilken –isme er romanen skrevet ind i ?

 

Udfyld en tidslinje sådan at I får overblik over romanens udvikling (handling + komposition):

 

 

 


Ungdom                                                                                                                                           Død

 

Organiser personerne i grupper:

Ved stationen

Hjembyen

Selve stationen

 

Familie 1:

 

 

 

 

 

 

Hos præstens

 

 

 

 

Familie 2:

 

 

 

 

 

 

Familen Abel

 

Opholdsstedet for Abeldøtrene

 

 

 

Proprietæren

 

 

 

 

Andre personer fra hovedstaden?

Møllerens

 

 

 

Prøv at tegne en model (à la mindmap) hvor du forbinder følgende forskellige centrale personer:

kapellan Andersen, Agnes, Abels (+ døtrene), Huus, Maria, Kathinka, Bai, Frk Jensen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Mange personer optræder som parallelle eller komplementerende personer, der skal perspektivere eller kontrastere andre personer. Prøv at udfylde nedenstående skema:

 

Paralleller

Kontraster

Agnes

 

Kathinkas ægteskab

 

Ida + Louise

 

Bai

 

Thora

 

Kiær + Svendsen

 

Bai

 

Maria

 

Huus’ forlovelse

 

(andre?)

 


Relatér personerne /-parrene på en ’forplantnings ~ goldhedakse’ (jfr.udsagnet: „Vi lever her kun for forplantningens skyld“:

 

 

 


Forplantning                                               ’Normalt’ ægteskab                                                  Goldhed

 

 

 

Drifterne (+ moralens fremtrædelsesforhold): Placer følgende ”begivenheder/institutioner” i skemaet nedenfor:

Ægteskabet, børn uden  for ægteskabet, barnløshed, erotik i præstens nøddehegn, i hans lysthus, i Kathinkas lysthus, på kirkegården, på markedet, ballerne i Kathinka og Bais ungdom, Svendsens ’franske’ poskort, de ’kække’ piger i København.

Acceptabelt

Uacceptabelt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Begreberne ”længsel Þ tilfredsstillelse af længsel Û kompensation fir længsel” er centrale for romanen. Udfyld personerne ’længsler’ og evt. opfyldelser  i nedenstående skema:

 

Person

Længsel

Tilfredsstillelse?

Kompensation?

Bai

 

 

 

Kathinka (ung)

 

 

 

Kathinka (gift)

 

 

 

Huus

 

 

 

Præsteparret

 

 

 

Agnes

 

 

 

Abeldøtrene

 

 

 

Frk. Jensen

 

 

 

Thora

 

 

 

 

Oversigt over symboler (dvs genstande der har en betydning ud over deres egt. brugsfunktion);

 

 

 

Motiver i romanen = standardsituationer der regelmæssigt (rituelt) gentages:

Selskaber:    Mad / lege … Hvad er formålet?

Sange..

Ordmotiver”: Hvilke personer knyttes følgende begreber på : ”altid” , ”stille”? Og hvem ikke?

 

 

Impressionismens fortælleteknik: Det sansede > bevidsthed

Det nøjagtige, det realistisk sansede, det ubearbejdede (= som virkeligheden er)

1.      Regibemærkninger: det ydre > det indre, følelsesmæssige (=behaviorisme)

2.      (I princippet) Ingen synlig, ydre fortæller m. kommentarer og forklaringer

3.      Personerne ikke-idealiserede, - ofte ubevidste om deres egne følelser (Hvem fx?). De skildres kun udefra.

4.      Replikkerne > situationsbeskrivelser + handlingsreferater (scenisk > panoramisk fremstilling)

a.       talesprogsagtige

b.      konkrete, afbrudte / defekte, famlende, uafsluttede

 

… MEN fortælleren må nødvendigvis være selektiv på følgende måder, da altid ikke kan medtages:

 

1.      Hovedpersonen er bestandig relateret i forhold til konkrete miljøer (stationen (perronen, soveværelset, haven), præstegården..) og personer (der kontrasteres eller paralleliseres) og fremstilles fortrinsvist gennem:

a.       direkte tale

b.      referat af tanker (indre monolog)

c.       gestus (rødmen, kropsbevægelser)

d.      handlinger (fx Katinkas forberedelse til Bais fødselsdagsfest)

2.      Klippeteknikken

a.       gentagelserne (scener, ord)

b.      krydsklipning

c.       implicitte kommentarer (’ligesom’, ’som om’, ’man’ – en ydre, usynlig iagttagers bemærkninger