Ludvig Holberg (1684-1754) – noter – se mere udførlig beskrivelse

Historiker (Europas og Danmarkshistorier)

Filosof (Epistler) – romanen ’Niels Klim’

Digter / Komedieforfatter:

a) Karakterkomedier, fx:

Den politiske Kandestøber
Den Vægelsindede
Erasmus Montanus
Den Stundesløse
Jeppe paa Bjerget

b) Intrigekomedier, fx      

              Henrik og Pernille

c) Miljøkomedier, fx

                           Barselsstuen, Maskerade

 

PERIODEN 1700 ~ 1770:

To begreber brudes om denne periode (specielt for de første 50 års vedkommende):

KLASSICISME og RATIONALISME

KLASSICISME:

Klassicismen er opstået i Frankrig. Dens mål var at få forfatterne til at efterligne antikkens

(Grækenland og Rom) digtere = de klassiske digtere.
Fx digtere som Platon, Homer, Aristoteles, Horats og Ovid. Disse digtere fulgte faste Poetik'er (=lære om digtningen),

dvs. man kan kunne ikke digte  hvad man ville eller på hvilken måde man ville. Man skulle følge faste retningslinjer, som

man kunne studere l f eks følgende værker Aristoteles: Mimesis, Horats: Ars Poetica (Digterkunsten).

I l600 tallet kopierede en fransk litteraturteoretiker Boileau, sidstnævnte værk i "L"Art Poetique",

og herhjem­me kopierede Tøger Reenberg disse to i sin "Ars Poeitica" (1701).

Blandt de vigtigste digteriske "regler" kan nævnes følgende:

 1) Opdeling af litteraturen i faste genrer,

 2) Karakter(person) typologi,, dvs menneskene i digtningen skulle være typiske

 3) De 3 enheder: 1) Handlingens, 2) Tidens og 3) Stedets enhed

 4) Litteraturen skulle efterligne og ikke forsøge at være original,

 5) Litteraturen formål var af pædagogisk arts at gavne & fornøje.

Rationalisme:

Rationalismen var en udpræget optimistisk filosofi, idet man troede på at ethvert menneske fra naturens side var udstyret

 med et Lumen Naturalis, dvs. et fornuftens lys.

Nøgleordet var FORNUFT (Ratio), og det kan fremstilles med følgende model:

FORNUFT

 

ro – balance – harmoni – klarhed – enkelhed – objektivitet – smagfuldhed

(En senere litteraturretning (romantikken) stod for ca. det stik modsatte syn).

Filosofiens forudsætning var at verden og naturen var indrettet så godt som det overhovedet kunne tænkes.

En filosof (Leibniz) kaldte det ’den bedste af alle verdener’. Og ligesom naturen var et billede på Guds orden, visdom,

klarhed osv., således var det menneskelige sind en afspejling af denne naturlige klarhed.

 Vha lumen naturalis var mennesket i stand til – eller burde være det – til at leve fornuftigt.

Desværre ses hos visse mennesker at denne fornuft ikke er helt til stede, og at disse derfor ikke er NORMale.

De lider under ’affekter’, dvs. karaktertræk der river sig løs fra og helt dominerer personligheden. Se denne model:

tyranni

 
 

 

 


Norm

 
                                                                                                           

 

praleri

 

ubeslutsomhed

 
 

 

 


Disse pile (tangenter) kan repræsentere egenskaber som fx praleri, snobberi, forfængelighed, tyranni.

Men optimistisk som det rationalistiske livssyn var, mente man at dårskaben kunne kureres ved at blive

afsløret, fx gennem litteraturen.

Holberg kunne skrive komedier om personer der var domineret af dårskab, og ved at afsløre denne dårskab

for andre og personerne selv, nåede de til erkendelse af fornuften. Publikum der så disse komedier på teatret,

kunne le ad narrene på scenen, og derved undgå dem selv (måske se risiko for selv at ’falde i’).